I byerne ligger det meste inden for kort afstand, så bilernes rolle kan forholdsvist nemt overtages af cykler og kollektiv trafik. Biler er ofte det langsomste transportmiddel, og de forsinker de øvrige trafikanter. Den enkelte bilist føler muligvis frihed, men bilen reducerer alle andres frihed. Pladsen, som biler optager, kan bruges bedre til andre formål. Uden bil bliver byens borgere sundere og sikrere. Byer uden biler er rarere at leve og bo i. Heldigvis arbejder borgere og politikere over hele Europa for at få biler ud af byerne, så bilfrie byer eller bydele er ikke længere en fjern utopi.

Forestil dig legende børn og udendørs servering midt på vejen. I baggrunden suser en cykel forbi en eldreven varevogn. I løbet af de sidste 100 år er bilen kommet til at dominere bybilledet. Gader er udvidet til at rumme biler, og enorme mængder areal er afsat til parkering. Private biler har revolutioneret mobiliteten, men de har også skabt problemer, lige fra lungelidelser og trængsel til trafikulykker og klimaforandringer.

Selvom de mest populære steder i en by altid er de rum, hvor der ikke er biler, opfatter mange bilen som et symbol på individuel frihed. De er blinde for, at bilen oftere er det modsatte. Nemlig en faktor som begrænser mulighederne for udfoldelse, fordi det i høj grad, er bilen som sætter rammerne for vores tilværelse i byerne.

Mange mennesker er så vant til at have bil, at de ikke kan forestille sig et liv uden. De, politikere og byplanlæggere har i mange år opfattet biler, som en selvfølgelig del af byen.

”At arbejde for en bilfri fremtid er derfor ikke blot et spørgsmål om at gentænke vores veje og den måde, byerne er indrettet på, men også om at gentænke hele samfundets forhold til bilen”, skriver Robert Martin i fagbladet Arkitekten.  

Byen bliver brugt anderledes

Byernes arealer består derfor af langt mere gade og vej end nødvendigt. Hvis flere begyndte at transportere sig med offentlig transport, på cykel eller på gåben ville der være langt mere plads til andre formål end transport. Ifølge Robert Martin udgør veje byens største sammenhængende offentlige rum, og i mange byer er der gader, som hvert forår bliver lukket for trafik for at gøre plads til en byfest, en kulturbegivenhed eller lignende, simpelthen fordi de store gadearealer egner sig til af samle mange mennesker.

Når byerne bliver bilfrie får butikker et andet udseende og en anden funktion. Mens mange af de nuværende butikker er afhængige af folk, der kommer langvejs fra i bil, vil det nye mønster af butikker blive flere mindre butikker. De store butikscentre vil lukke, og butikkerne vil blive spredt i bybilledet.

Hvad betyder bilfri?

Men hvad så, hvis det brænder? Skal brandvæsnet tage offentlig transport eller cykle for at komme frem til en ildebrand? Skal en person med hjertestop transporteres til hospitalet med offentlig transport? Vil man ikke længere kunne bestille en flyttebil, når man skal flytte? Skal fru Hansen transporteres til lægeundersøgelse på en ladcykel? Det sidste er måske en udmærket ide, men nej, bilfri betyder ikke 100 procent bilfri, men en by uden private biler!

Gaderne skal ikke lukkes fuldstændig for fremkommelighed. Ambulancer, brandbiler, bybusser, letbaner, varevogne, handicap- og sygetransport vil fortsat være der, men det vil være undtagelsen frem for reglen, at der kommer et motoriseret køretøj forbi.

Vejen frem

Byerne bliver dog kun bilfrie, hvis alle dem, som i dag bruger bil, begynder at benytte andre transportmidler. Nemt bliver det ikke, til gengæld vil det løse nogle af byens største udfordringer, og byen bliver et rarere sted.
I fremtiden vil byboere og pendlere derfor i langt højere grad benytte fællesejede transportmidler, og man vil typiske ikke have et personligt ejerskab til biler. Mange ser det at have sit eget rum i bilen, som en fordel, og det vil kræve en stor ændring af manges forhold til transport, hvilket er et vigtigt forhold at tage højde for, når transformationen af byerne skal planlægges. Det kræver dialog, og at fordelene ved at leve uden biler bliver tydelige for flertallet.

Institut for Evige Utopier samarbejder derfor med Europa-Kommissionen om at udvikle værktøjer til at skabe dialog mellem mobilitetsplanlæggere og beslutningstagere med henblik på at gøre alle europæiske byer bilfrie.

Det kan i første omgang være bycentre eller andre bydele, som gøres bilfrie. Selvom der skal være plads til at busser og andre køretøjer kan komme frem, vil der alligevel blive frigivet meget plads, som kan bruges til mange forskellige formål. For eksempel bliver der plads til langt flere træer og andet grønt. Parkeringspladserne kan omdannes til små og store parker eller områder til kreativ udfoldelse. Fortove og cykelstier kan blive bredere. Bredere fortove med bænke og andre siddepladser samt den mindre larm, vil betyde, at flere vil bruge længere tid i gaderummet. Der vil også være bedre plads til sportsaktiviteter og mere plads til, at børnene kan leje.

På trods af de mange åbenlyse fordele kan vi ikke forvente, at en så stor og gennemgribende ændring i borgernes hverdag ikke vil møde modstand. I nogle europæiske byer vil der sandsynligvis opstå en så massiv modstand imod omlægningen til bilfrie byer, at det kan være hensigtsmæssigt at gennemføre omstillingen i et langsommere tempo. I disse tilfælde foreslår Institut for Evige Utopier en trinvis ordning, hvor man starter med kun at omlægge enkelte gader og mindre områder, så borgerne langsomt kan vænne sig til fordelene. Det kan for eksempel foregå ved, at man sløjfer 80 procent af parkeringspladserne og laver dem om til nye levende gaderum.

En mulighed er ifølge Robert Martin, at beboerne i de berørte områder modtager en mobilitetspakke med rabat på offentlig transport samt adgang til eldrevne ladcykler og delebiler som modvægt til de mistede parkeringspladser.

Første trin kan for eksempel vare ét til to år, hvorefter man kan evaluere ordningen og eventuelt justere den. Derefter kan man tage hul på næste trin, som kan involvere endnu flere gader og større områder. En fordel ved at gå frem i trin er også at afprøve og få tilbagemeldinger fra borgerne.

Forslag til nyt EU-direktiv om bilfrie byer

Institut for Evige Utopier foreslår, at Europa-Kommissionens nye forslag til direktiv om bilfrie byer inddrager følgende punkter:

⦁ Gør fortove og cykelstier bredere og veje smallere. Fortove skal have plads til barnevogne, trækvogne, hjælpemidler til ældre og at flere gående kan føre en samtale. Cykelstier skal være brede nok til, at alle – hurtige, langsomme, ældre, yngre, stor og små – kan færdes uden at genere hinanden.

⦁ Alle i trafikken skal føle sig trygge inklusive forældre med børn samt ældre og andre, der går eller cykler dårligt.

⦁ Flere gader ensrettes eller blokeres, og parkeringspladser fjernes. Biltrafikken vil dermed blive reduceret.

⦁ En anbefalet hurtig, billig opstart er strategiske afspærringer af store veje, så adgang bliver besværlig men ikke umulig. Dette gør levering af varer med lastbil eller varevogn mulig, indtil andre grønnere løsninger er fundet.

⦁ Gør det muligt at køre til og fra stationer, men gør det besværligt at passere dem.

⦁ Plant flere træer og anden vegetation.

⦁ Billig og effektiv kollektiv transport det meste af døgnet.

⦁ Taxaer må kun være i byerne, hvis de har kunder, der skal til eller ud af byen. Cykeltaxaer transporter folk inden for den bilfrie zone.

Institut for Evige Utopier anerkender den stor hjælp, som Robert Matin fra JAJA Architects har ydet til denne utopi.