Ingrid Hind har været med helt fra starten af miljøbevægelsen NOAH. Her er lidt af det som har inspireret hende i retning af utopiske gerninger og oplevelser.
Østre Gasværksgrunden
Det var i januar 1987. Det var i NOAH. Et lille haste-møde. Hvordan skulle vi forhindre at de byggede boliger på den værst forurenede grund i København. Der var indbudt til arkitektkonkurrence til trods for miljømyndighedernes advarsler og til trods for, at jord- og betonarbejderne nægtede at grave ud til fjernvarmerør.
Mens vi forgæves prøvede at finde en løsning, sad Mads T. og tegnede. Hvad var det for noget? Jo sandelig, et forslag til fantasifulde boliger på høje søjler og omgivet af plastik-bobler uden kontakt med den giftige jord.
Vi satsede: tegningen af dette aldeles urealistiske byggeri skulle tilføjes arkitekternes præmiemateriale, men vel at mærke på bagsiden af tegningen forsynet med en præcis beskrivelse af den giftige undergrund. Men hvordan? Der var kun få dage til afsløringen i Eigtveds Pakhus. Jo, vi aftalte jeg skulle klæde mig pænt på, sætte mig på første række bevæbnet med 300 eksemplarer af vores præmieforslag og så snart overborgmester Weidekamp havde udbredt sig om de andre arkitektforslag, skulle jeg erobre talerstolen og fortælle, at han manglede NOAH’s forslag, som jo tog højde for grundens alvorlige forurening. Tegningen kunne efterfølgende fås hos mig.
Alt gik efter planen, og alle ville se NOAH’s forslag. Der var fyldig omtale og fotos af erobringen i pressen - og endnu er der ikke bygget boliger på Gasværksgrunden!
